På denne fane kan der fremhentes en oversigt over alle de overskridelser af alarmgrænseværdier og detektionsgrænser, der er forekommet på anlægget.
De overskridelser der vises på oversigten, er KUN i forhold til de senest indlæste analyser pr. den valgte dato. Dette betyder at hvis man f.eks. vælger datoen 20. maj 2020, så vil oversigten kun vise de adviseringer for overskridelser der er i forhold til de analyser der er senest indlæst inden denne dato. Dette gælder for både grænseværdier OG detektionsgrænser.
Inden man fremhenter overskridelserne, skal man derfor vælge pr. hvilken dato, der ønskes overskridelser for. Når man har valgt en dato, hentes oversigten frem ved at klikke på oppe i venstre hjørne af fanen.
Såfremt man har behov for at se et overordnet billede af de historiske overskridelser af grænseværdier, er dette muligt i deponi-modulets grafværktøj. Se mere her.
Hvis man inde fra denne fane går i søgetilstand, ved at klikke på knappen , vil GeoEnviron automatisk springe til fanen Indtag/Prøvesteder. Man kan derefter gå ind på fanen Grænseværditjek under det ny-fremsøgte deponi, og klikke
, for at se dets overskridelser.
Der kan sorteres i oversigten ved at klikke på kolonneoverskriften.
På oversigten er hver linje repræsenteret af et bestemt parameter/stof, hvor der er en overskridelse på det enkelte indtag/prøvested. Det samme indtag/prøvested kan derfor godt forekomme flere gange på listen, hvis der er sket overskridelser af flere stoffer/parametre på det.
Typen af overskridelse, om det er en overskridelse af en eller flere alarmgrænser på henholdsvis lavt, mellem eller højt niveau, eller detektionsgrænsen, er markeret ved et X i den/de respektive kolonner.
Vær opmærksom på om et stof evt. er omfattet af en 'begrænset advisering', se mere om 'Styring af advisering ved overskridelse af grænseværdi' på denne side.
OK-afkrydsningsfelt
Ude i højre side af fanen, er der for hver overskridelse mulighed for at afkrydse et OK-felt. En afkrydsning i dette felt kan indikere at overskridelsen er underbehandling, der er taget hånd om problemet, eller lignende. Den vil således ikke længere tælle med i den samlede alarmoversigt.
Bemærkninger til den enkelte overskridelse eller til en eventuel afkrydsning i OK-feltet, kan beskrives i det tilhørende notefelt, ved at klikke på . Der er ingen begrænsning på længden af noten.
Er der allerede tilknyttet en note til overskridelsen, er note-ikonet mørkeblåt (som vist på eksemplet).
Gyldighedsperiode for alarmgrænseværdien
De overskridelser, der vises på denne oversigt, vil forblive på listen indtil
- de registreres som værende "taget hånd om", ved at afkrydse OK
- den seneste prøve på indtaget/prøvestedet ikke medfører en alarmudløsning
- ELLER indtil gyldighedsperioden udløber på en programtilknytning, hvori stoffet indgår (gyldighedsperioden er angivet på fanen Indtag/Prøvested -> Programtilknytning).
Grænseværditjekket viser således kun aktuelle overskridelser.
Gyldighedsperioden for en parameters grænseværdi holdes op mod den seneste prøves prøvetagningsdato på indtaget/prøvestedet. Hvis prøvetagningsdatoen ligger udenfor gyldighedsperioden for parameterens grænseværdi adviseres der ikke for eventuelle overskridelser.
Når gyldighedsperioden udløber på en programtilknytning vil den automatiske kontrol desuden ikke tjekke for antalskravene eller eventuelle overskridelser af grænseværdier på programmets indhold af stoffer i de indkomne analyser.
Metode og modeller til grænseværditjek
Når der skal tjekkes for om de indlæste analyse overskrider de registrerede grænseværdier, kan det ske efter de to modeller DAKOFA-modellen og Risikobaseret model.
DAKOFA-modellen | Risikobaseret model | |
Hensigt | At påvise et perkolatudslip fra et deponeringsanlæg. Der må på tidspunktet for fastsættelse af alarmgrænser/grænseværdier ikke være registreret en påvirkning fra deponeringsanlægget i nedstrømsretning. | At slå alarm så tidligt som muligt i tilfælde af, at et kendt udslip medfører en risiko for grundvand og/eller overfladevand. Der er altså i dette tilfælde allerede registreret en påvirkning fra deponeringsanlægget i nedstrømsretning. |
Alarmgrænser |
|
|
Måden hvorpå der tjekkes for overskridelser er illustreret herunder.
For den højeste alarmgrænse (figur 2), vil der blive udløst en alarm, når der 1 gang er sket en overskridelse af den registrerede grænseværdi.
Til venstre udløses der en advisering, fordi der er sket en overskridelse.
Til højre er der indkommet et nyt analyseresultat der ikke overskrider grænsen ("Analyseresultat Y"). Selvom den forrige overskridelse stadig er en del af datasættet, bliver der ikke udløst en advisering, fordi det seneste analyseresultat ikke overskrider grænseværdien.
Figur 2 - Tjek for overskridelse af højeste alarmgrænse. Rød skrift: analyseresultatet overskrider en grænseværdi.
For den mellemste alarmgrænse (figur 3), skal der ske en overskridelse to gang i træk, før der udløses en advisering. Det nye analyseresultat bliver sammenlignet med det forrige resultat.
Til venstre på figuren indkommer der et analyseresultat "X" der overskrider den mellemste grænseværdi. Efter som det forrige analyseresultat "A" OGSÅ overskred grænseværdien, er der nu sket to overskridelser i træk og der udløses en advisering om overskridelse af mellemste alarmgrænse.
Til højre i figuren indkommer der et nyt analyseresultat "Y", der ikke overskrider grænseværdien. Som det kan ses er der stadig to overskridelser i datasættet. Men det nye resultat sammenlignes kun med det forrige resultat og eftersom det nye resultat ikke overskrider grænsen, er der ikke længere to overskridelser i træk, og der bliver ikke udløst en advisering for den mellemste alarmgrænse.
Figur 3 - Tjek for overskridelse af mellemste alarmgrænse. Rød skrift: analyseresultatet overskrider en grænseværdi.
Metoden for den laveste alarmgrænse, foregår på samme måde som for den mellemste alarmgrænse, men undtagelse af at der skal være 5 overskridelser i træk, fremfor 2.
Så hvis der er 4 overskridelser i træk, men det 5. analyseresultat er under grænseværdien, vil der ikke bliver udløst en advisering for den laveste alarmgrænse, i det alarmgrænsen ikke er blevet overskredet.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.