Introduktion
Formålet med rapporten er at stille et værktøj til rådighed, som tillader brugeren at trække data i form af grafer og tabeller ud af GE, som kan bruges i årsrapporter. Årsrapport rapportering er det primære formål, men funktionaliteten kan også anvendes til andre formål, hvor man gerne vil trække et fast defineret set af grafer og tabeller ud. Det er ikke tanken, at denne rapport generer en færdig årsrapport, men at den genererede rapport indeholder elementer til brug for den endelige årsrapport. Elementerne bliver indsat i et almindeligt MS Word dokument, hvorfra disse kan plukkes til den endelige rapport.
Konceptdesign
En årsrapport baserer sig på en foruddefineret template. En template er et fast sæt af kapitler, som kan indeholde et eller flere afsnit. Et afsnit kan være repræsenteret ved en tekst, graf eller tabel. Det er muligt i årsrapporten at tilføje eller fjerne kapitler og afsnit. Templaten kan bruges til flere årsrapporter.
Når årsrapporten genereres, kan det datainterval som rapporten dækker over blive ændret og justeret for de enkelte grafer og tabeller, der udgør årsrapporten.
Navigation i GeoEnviron
I GeoEnviron finder man årsrapporten under Rapporter -> Industri -> Årsrapport.
Selve årsrapporten er opdelt på 3 sider:
- Årsrapport2: Generer årsrapporten og bibliotek med tidligere rapporter
- Årsrapport2 skabelon: Opsætning og/eller redigering af templates
- Årsrapport speciel: Angivelse af vandmængder til perkolat-beregning og affaldsmængder
Vælger man ”Årsrapporten2” eller ”Årsrapporten2 speciel”, fremkommer der en liste, hvor man skal vælge hvilken lokalitet, det er der skal arbejdes med. Dette skal ikke angives når man vælger skabelon.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.