Se tidspunkt for seneste overførelse til DMA
Der er indført en DMA-status knap på fanen DMA-afgørelser i Virksomhed og Landbrug.
Tooltip på knappen viser, hvornår data senest er overført til DMA (med status OK). Knappen har grøn baggrund, når den seneste overførsel til DMA er succesfuld.
Klik på knappen for at finde overførte data frem på DMA i din standard-webbrowser.
Orange baggrund angiver, at data er afleveret til DMA, men venter på bekræftelse.
Knappen har rød baggrund, hvis seneste forsøg på overførsel til DMA er fejlet. Der vises også en besked om fejl ved overførelse af data til DMA i hoveddatavinduet.
Autovalidering af data til DMA
Ved registrering af afgørelser adviseres, hvis:
- lokaliteten er fejlet i seneste overførelse til DMA og lokalitetsstatus er 1, 2 eller 4
- lokaliteten er ikke overført (mangler i listen) og lokalitetsstatus er 1, 2 eller 4
- lokaliteten er overført til DMA og står på DMA, men har nu status forskellig fra 1, 2 eller 4, og håndhævelsen er af en type, der overføres til DMA
Afgørelse
Afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven, maskinværkstedsbekendtgørelsen eller husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen meddelt efter den 1/5-2016 skal offentliggøres på DMA.
Afgørelser, som tidligere er indlæst på DMA, må ikke registreres igen i GeoEnviron. I så fald vil der blive oprettet en dublet af afgørelsen på DMA.
Nye afgørelser til virksomheder/landbrug kan registreres i GeoEnviron og overføres til DMA.
Opret sag med tilhørende dokument/fil som DMA-afgørelse
Fra GE version 12.8 og frem:
Når en dokumentpost med tilhørende pdf-dokument er gemt, og man derefter krydser af i 'DMA-afgørelse' på dokumentfanen, bliver man spurgt, om dokumentet også ønskes indsat under 'Filer' på DMA-afgørelser.
Er dokumentet overført til ESDH, må det oprettes manuelt i fanen DMA-afgørelser.
Ved klik på ja skifter fokus til fanen 'DMA Afgørelser' med oplysninger præudfyldt. Samme dokument er også oprettet på underfanen 'Filer'. Du må selv trykke på Publicér-knappen, da der måske skal vedhæftes flere filer til samme afgørelse.
Følgende data indsættes automatisk:
- Titel på afgørelse = sagsnavn
- Dato for afgørelse = godkendelsesdato på sag
- Afgørelsestype mappet til sagstype
- Afgørelsesstatus mappet til sagsstatus
- Gældende afgørelse på 'DMA-afgørelser' = gældende afgørelse på dokument
- Filtype mappet til afgørelsestype
Det forudsættes, at DMA-koder er mappet til GE-koder i stamdata til Sag/journal:
- Afgørelsestype mappes til filtype i stamdata fanen 'Filtyper - DMA'
- Afgørelsestype mappes til sagstype i stamdata fanen 'Mapninger DMA'
- Afgørelsesstatus mappes til sagsstatus i stamdata fanen 'Mapninger DMA'
Der findes nu to oversigter over gældende afgørelser, som kan være ude af sync med hinanden, når man anvender både sagsfanen og DMA-afgørelsesfanen. Brugere som anvender sagsfanen kan skjule fanen 'oversigt' under DMA -afgørelser, da den ikke giver ekstra værdi (og måske endda kan forvirre).
Mere om Usynliggørelse af faneblade
Opret DMA-afgørelse uden sag
På fanen ’DMA Afgørelser’ kan du:
- Indtaste oplysninger om en afgørelse og offentliggøre den på DMA
- Tilføje PDF-dokumenter/filer og angive hvilke dokumenttyper, der er tale om
- Offentliggøre vedhæftede dokumenter/filer til en afgørelse på DMA
- Rette data om en eksisterende, allerede offentliggjort afgørelse i DMA (f.eks. at afgørelsen er blevet påklaget eller er bortfaldet/ophævet)
- Slette en afgørelse, der er overført til DMA
Der skal angives typen af afgørelse og den dato, hvor afgørelsen er meddelt. Vælg om der er tale om en miljøgodkendelse, revurdering, tilladelse, etc.
Fra GE version 12.8 og frem: Vælg status for evt. basistilstandsrapport:
- Rapport eksisterer
- Rapport ikke krævet
- Rapportkrav ikke afklaret eller rapport ikke udarbejdet
Vælg status for afgørelse:
- Endelig administrativ afgørelse, hvis det er en allerede afgjort godkendelse
- Meddelt, når en godkendelse er i 4 ugers høring
- Påklaget, hvis godkendelsen bliver påklaget
- Bortfaldet/ophævet, hvis godkendelsen bortfalder/ophæves
Angiv desuden en dato:
- Hvis der i afgørelsen er givet lempeligere emissionsgrænseværdier end BAT
- Hvis der er givet dispensation for overholdelse af emissionsgrænseværdier
- Hvis der er udarbejdet en basistilstandsrapport
Fra GE version 12.8 og frem overføres disse datofelter ikke længere til DMA på grund af nye indberetningskrav fra EU. I stedet er indført tre nye underfaner:
- Fravigelser ifm. lempeligere krav end BAT (§27)
- Fravigelser ifm. strengere krav end BAT (§28)
- Midlertidig fravigelse (§29)
Fra GE version 12.9 og frem er disse tre datofelter ikke længere synlige. Til alle tre felter, der udfases, er data føjet til bemærkningsfeltet på samme fane. Eventuel tekst i bemærkningsfeltet er bevaret.
Vedrører afgørelsen et mellemstort fyringsanlæg, kan du vælge anlægget, hvis det er tilknyttet virksomheden eller landbruget på fanen MCP-anlæg - læs mere her.
Offentliggørelse af dokumenter/filer til afgørelse
På fanen "Filtyper - DMA" i stamdata for sag og journal kan angives hvilke filtyper, der er aktive (kan vælges) på en afgørelse.
En publicering kan maksimalt indeholde 10 filer. Navnet på filen må ikke være længere end 128 tegn.
Størrelsen af en fil til publicering kunne maksimalt være 10 MB i GeoEnviron 12.1 og ældre versioner.
Vedhæftede filer overføres til DMA med Publicer-knappen på underfanen Filer. Når man trykker på Publicer-knappen, fremkommer nedenstående skærmbillede med en række informationer, der skal udfyldes af brugeren, og som vises på DMA.
Afgørelsen påføres offentliggørelsesdatoen på DMA. Der kan også angives en dato hvortil afgørelsen vil være tilgængelig på DMA, og datoen hvor klagefristen udløber.
Offentliggørelsesskabeloner til DMA afgørelser
Med GeoEnviron 12.3 kan bruges en skabelon til offentliggørelse af afgørelser. Man kan vælge filtyper, der kan sendes til DMA, fx Afgørelse – Miljøgodkendelse. Titel.
Teaser og Tekst udfyldes ud fra skabelonen, når man vælger denne filtype på en afgørelse og klikker Publicer for at overføre afgørelsen til DMA.
Offentliggørelsesskabelonen kan redigeres i stamdata - under menupunktet Stamdata/Fælles stamdata/Sag og Journal - fanen Dokumenttyper - DMA.
Det er muligt at bruge følgende tags til offentliggørelsesteksten:
Tag |
Felt i GeoEnviron |
---|---|
#site_site_name; |
Lokalitetsnavn |
#site_site_address; |
Feltet Adresse på lokaliteten |
#adresse; |
Officiel adresse sammenstillet af vejnavn, husnr og husbogstav |
#site_postal_codes_id; |
Feltet Postnr på lokaliteten |
#postal_codes_postal_codes_name; |
Postdistrikt på lokaliteten |
#act_date; |
Dato for afgørelse |
Alle afgørelser til en virksomhed/et landbrug vises i fanen DMA Afgørelser/Oversigt:
Slet afgørelse og tilhørende dokumenter/filer
Når en afgørelse slettes i GeoEnviron, slettes også vedhæftede dokumenter/filer til afgørelsen, der er overført til DMA.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.