Undertiden sker det, at sager, der eksisterer i både GeoEnviron og SBSYS, ændrer sig uden for GeoEnviron.
Natlig synkronisering af ændringer fra SBSYS
For at holde sagerne synkroniserede, henter ESDH servicen hver nat ændringerne fra SBSYS ind i GeoEnviron, hvis der i opsætning af ESDH integration SBSIP er angivet, at opdatering af sager er aktiveret.
Dette foregår via servicens kø system, hvor der oprettes et job som afvikles på det valgte tidspunkt. Når jobbet udføres, kalder servicen SBSYS-SBSIP med et tidsstempel for, hvornår den sidste opdatering skete (typisk samme klokkeslet natten før). SBSYS-SBSIP returnerer en liste over sager, der har ændret sig siden sidst.
Denne liste løbes igennem og data fra SBSYS lægges ind i GeoEnviron. Det er kun de sager, der allerede eksisterer i GeoEnviron, som ændres, der oprettes ikke nye sager ved denne lejlighed.
Manuel genlæsning af ændringer fra SBSYS
Ændringer i SBSYS, som endnu ikke ligger i GeoEnviron, kan også indlæses manuelt i løbet af dagen.
- Stå i GeoEnviron på en sag, der allerede er tilknyttet en sag i SBSYS.
- Højreklik på musen og vælg menupunktet Genlæs data fra ESDH.
- Sagen med tilhørende dokumenter hentes ned i GeoEnviron. De dokumenter, der ikke måtte eksistere i GeoEnviron, bliver dermed oprettet. For dokumenters vedkommende er det kun referencer til filerne i SBSYS, som hentes sammen med dokumentets metadata.
- ESDH servicen sætter markering i OK-feltet på alle dokumenter, der importeres til en sag fra SBSYS.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.