Når et analyselaboratorium har indlæst data med analyser af vandprøver til Jupiter, kan medarbejdere i kommunen godkende disse data til offentliggørelse direkte fra GeoEnviron, så det ikke skal gøres via Jupiters hjemmeside.
Når man skal godkende vandprøver via Jupiters snitflade (i modsætning til via GEUS' webformular), kræves rollen PROEVE_GODKEND hos miljøportalen, som ligger under superrollen miljoe_grundvand_b-boring.
Kommunens Miljøportal-administrator skal tilføje superrollen miljoe_grundvand_b-boring til den profil, som skal kunne godkende vandprøver.
Der kan vælges en ny undermenu "Godkend Vandprøver" under Oversigter, når der er åbnet for Jupiter integrationen, da den kræver en Jupiter service der kører.
På skærmbilledet kan man:
- Hente alle nye vandprøver fra Jupiter og vise dem
- Vælge ny status (godkend eller afvis) for prøven og gemme til Jupiter
- Se en kvitteringsliste med oplysninger om de prøver man har henholdsvis afvist
og godkendt
Hvordan godkendes/afvises vandprøver?
Prøverne bliver først synlige, når der vælges Drikkevand eller Grundvand og klikkes på Hent øverst til venstre i skærmbilledet. Log ind på Jupiter, hvis du bliver spurgt.
I listen er drikkevandsprøver grupperet efter hvilket vandindvindingsanlæg, de er taget på. Grundvandsprøver er grupperet efter de boringer, vandprøven er taget i.
Et ikon med tooltip indikerer, om prøvens resultat er indenfor grænseværdien eller overskrider grænseværdien.
Klik på prøvens oplysninger for at se de enkelte analyseresultater for prøven.
Mængden vises med rød skrift, hvis prøveresultatet overskrider grænseværdien.
Grænseværdien hentes fra fanen Parameterenheder i stamdata for Prøve/Analyse.
Hvis den pågældende prøve skal godkendes, skal der vælges ”Godkend” i feltet.
Hvis den skal afvises, skal der vælges ”Afvis”. Sæt markering ved ”Godkend alle”, hvis alle prøver skal godkendes.
Først når der trykkes på Godkend/Afvis-knappen nederst på skærmbilledet, bliver ændringerne overført til Jupiter. Der vises en liste over hvilke prøver, der er blevet godkendt eller afvist.
Listen kan gemmes som fil. Listen afsluttes og skærmbilledet lukkes, når der klikkes på Afslut.
Så snart data er godkendt, vil de være tilgængelige på Jupiters hjemmeside. De vil
dog først komme ind i GeoEnviron, når Jupiter servicen har kørt.
Visning af tidligere afviste vandprøver
GeoEnviron viser prøver til godkendelse (som hidtil) samt tidligere afviste prøver.
Der er tilføjet en statuskolonne på både drikkevand og grundvand, så man kan se tidligere afviste prøver et antal dage tilbage i tid (default er 14 dage, men kan ændres i systemopsætningen af Jupiter integrationen i GeoEnviron).
Afvisning af tidligere godkendte prøver - GeoEnviron 12.3
Der hentes også tidligere godkendte prøver tilknyttet anlæg eller boringer i databasen. Angiv antal dage tilbage i tid, der skal vises godkendte og afviste prøver for under Jupiter integration i fælles opsætning. Det er prøvens oprettelsesdato i Jupiter, som anvendes.
Når man har gemt ændringen i fælles opsætningen kan det være nødvendigt at få genstartet Jupiter servicen. Hvis jeres Jupiter service driftes af Geokon kan i kontakt Geokons support for at få genstartet Jupiter servicen, ellers er det jeres egen IT-afdeling.
Hvis du afviser en eller flere tidligere godkendte prøver, advares du om, at en allerede godkendt prøve er overført til GeoEnviron og skal slettes manuelt. Du kan gå til prøven i prøvemodulet - klik på ikonet .
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.