IoT: "Internet of Things"
IoT giver en masse muligheder i forhold til registrering af data fra sensorer, bearbejdning og samkøring af data. Men data skal ikke bare indsamles – det skal også kunne anvendes. Data skal være tilgængeligt, når du har brug for det og hvor du har brug for det. Derfor er Geokons IoT platform naturligvis placeret i skyen. Helt konkret bygger vi vores IoT system på Microsoft’s Azure platform. Azure er med helt i front på cloud-baserede løsninger, hvilket giver en række fordele i forhold til både tilgængelighed, sikkerhed, skalering og driftsstabilitet.
Standardiseret IoT platform
Vores platform er bygget op omkring 4 centrale principper:
Automatisering
Nogle typer data indsamles til senere analyse, mens andre kræver at der reageres nu og her når bestemte hændelser indtræffer. Geokons IoT platform gør det helt enkelt at styre hvordan der skal informeres hvis f.eks. en sensor registrerer data der overskrider de fastsatte grænseværdier. Det kunne være man vil informeres via email, have tilsendt en SMS eller en lampe i kontrolrummet skal blinke og lyse rødt. Det kan også være man slet ikke vil adviseres automatisk. Det fleksible system giver alle muligheder.
Skalering
Om man kalder det ”serverless architecture”, ”infrastructure as a service”, ”cloud computing” eller noget fjerde ændrer ikke på, at uanset om man indsamler data fra 10, 100 eller tusinder af sensorer skal teknikken kunne følge med, så data hverken forsinkes, forvanskes eller går tabt.
Azure infrastrukturen gør at hardware kan skaleres helt efter behov.
Tilgængelighed
At data skal være tilgængeligt hvis det skal kunne anvendes, giver sig selv. Det væsentlige er hvor og hvornår. Geokons IoT platform kan levere data til alle typer systemer og enheder, uanset om du vil se data på et website, i GeoEnviron, på et kort eller lave udtræk som datagrundlag for rapporter.
Det kan jo også være at du vil tilgå data via vores API og integrere med andre applikationer og systemer.
Data placeret i skyen er altid tilgængeligt, blot der er en internetforbindelse til rådighed. Dette sikres blandt andet ved at data lagres på 3 forskellige fysiske servere i en primær region. Der ud over replikeres data løbende til 3 forskellige fysiske servere placeret i en sekundær region hundredvis af kilometer væk fra den primære region. Så uanset om der er tale om et totalt nedbrud på elnettet eller i værste fald en større naturkatastrofe er data sikret. Skulle behovet være der, er det også muligt at replikere data på tværs af kontinenter.
Anvendelighed
Der findes et nærmest uendeligt antal IoT emheder og sensorer fra et utal af leverandører. Hvis noget kan måles, vejes eller registreres, så findes der en sensor der ude som kan bruges. Derfor er det også helt centralt at vores platform skal kunne understøtte alle typer enheder, uanset om data transmitteres over Sigfox, LoRa eller NB-IoT netværkene.
Vi har designet vores platform så vi kan modtage og fortolke alle dataformater hvad enten det kommer som JSon, XML, CSV eller noget helt fjerde.
Geokons IoT platform stiller en række standardvisninger og beregninger til rådighed, men vi gemmer også altid det indsamlede data i sin originale form. Således sikres at vi altid kan tilføje og udbygge funktionaliteten til at understøtte ny anvendelse eller analysere sammenhænge på tværs af datasæt.
Fælles platform - Egne data
Du vælger selv hvem der skal have adgang til at se de indsamlede data, beregninger osv. Det betyder at forskellige medarbejdere i organisationen kun ser præcist dét der er relevant for dem, uanset om der indsamles data for alle mulige forskellige fagområder, teams eller afdelinger. Det kan også være at data skal anvendes på tværs af kommuner eller regioner.
Uanset hvad styres det hele nemt via det webbaserede brugerinterface.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.