I GeoEnviron Virksomhed og Kemikalieinspektion er der mulighed for at registrere sagsrelaterede oplysninger - dette gøres under fanen Sagsoplysninger. Her findes disse underliggende faner:
- Sagsoversigt
- Sag
Det er også i sagsfanen, at GeoEnviron integrerer sager, tilhørende akter og dokumenter med F2.
Sagsoversigt
I fanen Sagsoversigt ses samtlige sager, der er registreret på den aktuelle lokalitet. Som udgangspunkt vises kun de igangværende sager (altså dem uden afslutningsdato). Ved et klik på knappen Vis alle sager vises også alle de afsluttede sager.
Du kan dobbeltklikke på en af linjerne i denne fane, hvorefter den konkrete sag åbnes i fanen Sag.
Oprettelse af sag
Når du opretter en sag i GeoEnviron, bliver du præsenteret for nogle ekstra F2-felter, som du skal udfylde.
Sagsoprettelsen forgår på følgende måde:
- Fremsøg en konkret lokalitet, hvor du vil oprette en sag på.
- Stå med musen i et af felterne i fanen Sag - og klik på knappen Indsæt.
- Klik på knappen
- og herefter vil nedenstående skærmbillede fremkomme.
- Vælg den rigtige journalplan - det gøres ved at klikke på teksten Journalplan, og alle de aktive journalplaner, som du må bruge i Virksomhed eller Kemikalieinspektion, fremkommer. Vælg handlingsfacet og emneord på tilsvarende vis - og klik på
når ESDH-oplysningerne er angivet.
- Indtast alle relevante data om sagen - og husk at udfylde alle de krævede felter markeret med *
- Vælg en sagsbehandler, der også er oprettet i F2, via feltet Sagsbeh.
- Journal* udfyldes automatisk, da det er F2s fortløbende sagsnummerering som kommer ind her, når sagen er oprettet i F2.
- Sagsnavn* er et tekstfelt, hvor du skal skrive hvad sagen drejer sig om, fx Import af fiskeudstyr med bly. Sagstitlen i F2 sammensættes automatisk af af data fra flere GeoEnviron felter: henholdsvis Sagstypenavn - Lokalitetsnavn - Sagsnavn i modulet Kemikalieinspektion og Lokalitetsnavn - Postdistrikt - Sagsnavn i modulet Virksomhed.
- Når indtastningen er færdig, klikker du på knappen Gem. Så klikker du på Send til F2-knappen - og ikonet
fremkommer, da F2 integrationen nu er ved at oprette en sag med tilhørende akt i F2.
- Når sagen er oprettet fremkommer ikonet
, og F2-sagsnummeret er sat ind i feltet Journalnr.
- Når sagen er oprettet i GeoEnviron og F2 har vi en sammenkædet sag - forstået på den måde, at når du laver en ændring på sagen i GeoEnviron vil dette medføre en opdatering af sagen i F2.
- Du kan åbne sagen i F2 direkte fra GeoEnviron - klik på ikonet
(Åbn i ESDH) på sagsfanen.
Oprettelse af akt
Alle dokumenter skal tilknyttes en akt.
I fanen Aktoversigt ses alle akter, der er registreret på den aktuelle sag. Du kan klikke på knappen på en af linjerne i denne fane, hvorefter den konkrete akt åbnes i fanen Akter.
Når en sag uden akter sendes til F2, bliver der automatisk oprettet en akt med titlen Sagen oprettet.
Du kan indsætte en ny akt manuelt, og knytte et eller flere dokumenter til denne akt i fanen Dokumenter.
Der oprettes en standard-akt på sag, hvis sagen endnu ikke er blevet oprettet i F2, og ingen af de akter, der er tilknyttet sagen, har flueben i "Gem i ESDH".
Oprettelse af dokument
På fanen Dokumenter er der mulighed for at registrere et ubegrænset antal dokumenter i tilknytning til en sag, samt mulighed for at registrere forskellige oplysninger i tilknytning til de enkelte dokumenter.
De enkelte dokumentposter, der registreres på fanen, knyttes således som underordnede data til den sag, der er fokus på i fanen Sag.
Du kan oprette en ny dokumentpost via en skabelon, via træk og slip eller ved at vælge en fil.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.