Registrering af oplysninger om risikoaktiviteter
I GeoEnviron Virksomhed er der mulighed for at registrere data i forbindelse med risikobekendtgørelsen - det sker på den enkelte virksomhed under fanen Risikooplysninger med tilhørende underfaner. Bekendtgørelsen indeholder regler vedrørende miljøbeskyttelse samt om forebyggelse af brand og eksplosion - og fastsætter bestemmelser for forebyggelse af større uheld på og omkring virksomheder, herunder enkeltanlæg og oplag, hvor farlige stoffer kan forekomme, samt regler vedrørende begrænsning af følgerne af større uheld.
Risikoklassificering
Som det første foretages de overordnede registreringer af risikoklassificeringen samt en tilhørende dato for klassificeringen. Ved hver ændret risikoklassificering indsættes en ny række i fanen med angivelse af dato for den nye klassificering.
Når en virksomhed er risikoklassificeret, stilles der i bekendtgørelsen krav om ajourført dokumentation i form af sikkerhedsdokumentation, interne og eksterne beredskabsplaner - disse data kan løbende registreres i de underliggende faner med datoangivelser. Alle de indsendte dokumenter kan med fordel registreres i fanen Sagsoplysninger med mulighed for integration til ESDH.
Ved ændring af en kolonnestatus skal der angives en ændringsårsag samt ophørt dato. Herefter skal der indsættes en ny række til den nye klassificering.
Felt
|
Beskrivelse
|
---|---|
Klass.dato |
Dato for den aktuelle klasseficering |
Kolonnestatus |
Risikovirksomhedens kolonnestatus - kan vælge mellem kolonne 2, kolonne 3 eller Ingen |
Årsag |
Årsagen til den aktuelle kolonnestatus |
Årsag til ændring |
Hvis risikovirksomheden skifter kolonnestatus, angives grunden dertil i dette felt via valg fra en dropdownliste |
Bemrk |
Bemærkninger til den angivede årsag til ændringen |
Grundlag |
Grundlaget for at virksomheden er en risikovirksomhed |
SPIRS-aktivitet |
Aktivitet på EU's Seveso-aktivitetsliste, som passer bedst til risikoaktiviteten på virksomheden |
Ophørt dato |
Dato for ophørelse af risikoaktiviteten på virksomheden |
Bemrk |
Generel bemærkning til risikooplysningerne |
Sikkerhedsdokumentation
På en række underliggende faner er der mulighed for at registrere oplysninger omkring modtaget sikkerhedsdokumentation samt interne og eksterne beredskaber.
Alt indkommet materiale kan med fordel registreres på en konkret sag i fanen Sagsoplysninger med tilhørende dokumenter.
Felt
|
Beskrivelse
|
---|---|
Modtaget |
Dato for hvornår virksomheden har indsendt seneste ajourførte sikkerhedsdokumentation for hele virksomheden eller indsendt sikkerhedsdokumentation første gang, hvis der er tale om en ny risikovirksomhed. Risikobekendtgørelsens regler forpligter virksomheder til at indsende ajourført sikkerhedsdokumentation hvert 5. år. |
Accepteret |
Datoen for hvornår risikomyndighederne har accepteret virksomhedens første eller seneste ajourførte sikkerhedsdokumentation |
Indskrænket |
Oplysning om myndighederne har accepteret, at en virksomhed har indsendt en indskrænket sikkerhedsrapport |
Bemærkning |
Dato for miljømyndighedens seneste annoncering af sikkerhedsdokumentationen - annoncering er obligatorisk for kolonne 3 |
Interne beredskabsplaner
Her kan registreres alle interne beredskabsplaner med fuld historik - hver plan registreres på en linje for sig.
Felt
|
Beskrivelse
|
---|---|
Udarbejdet |
Dato for udarbejdelse af virksomhedens interne beredskabsplan. Intern beredskabsplan er obligatorisk for kolonne 3 og skal ajourføres minimun hvert 3. år. For kolonne 2 udarbejdes nødplaner eller lignende |
Afprøvet |
Dato for hvornår virksomheden senest har afprøvet den interne beredskabsplan. Intern beredskabsplan er obligatorisk for kolonne 3 og skal ajourføres og afprøves minimum hvert 3. år. For kolonne 2 udarbejdes nødplaner eller lignende |
Bemærkninger |
Generel bemærkning til den interne berebskabsplan |
Eksterne beredskabsplaner
I denne fane registreres løbende oplysninger om indsendte eksterne beredskabsplaner.
Felt
|
Beskrivelse
|
---|---|
Nødvendighed |
Oplysning om myndighederne har besluttet, at en ekstern beredskabsplan ikke er nødvendig - dette gælder for kolonne 3 |
Dato |
Dat for hvornår myndighederne har besluttet, at en beredskabsplan er nødvendig eller ej |
Udarbejdet |
Dato for hvornår myndighederne har udarbejdet eller senest ajourført den eksterne beredskabsplan. Ekstern beredskabsplan er obligatorisk for kolonne 3 - og afprøvning og ajourføring skal ske minimum hvert 3. år. Politiet kan i visse tilfælde have en ekstern beredskabsplan for kolonne 2. |
Ny/Ændring |
Oplysning om den eksterne beredskabsplan er ny eller der er foretaget ajourføring med væsentlige ændringer - i så fald skal planen sendes i høring |
Høring | Dato for høring af den eksterne beredskabssplan.Ekstern beredskabsplan er obligatorisk for kolonne 3, og der skal foretages høring ved væsentlige ændringer |
Info til borgerne |
Dato for ajourføring af info til borgerne fra politiet.Informationspligten er obligatorisk for kolonne 3 og skal ajourføres minimum hvert 3. år og distribueres minimum hvert 5. år.Politiet har i visse tilfælde en ekstern beredskabsplan for kolonne 2 og informerer herom. |
Afprøvet |
Dato for myndighedernes seneste afprøvning af den eksterne beredskabsplan.Ekstern beredskabsplan er obligatorisk for kolonne 3 og afprøvning skal ske minimum hvert 3. år.Politiet kan i visse tilfælde have en ekstern beredskabsplan for kolonne 2. |
Type |
Angivelse af type af afprøvning - delvis eller fulstændig |
Bemærkninger |
Bemærkninger til de eksterne beredskabsplaner |
Dominoeffekt
Dominoeffekt beskriver en hændelse, der giver anledning til en anden hændelse, som så påvirker en tredje osv. Ordet kommer af spillet domino, hvor brikkerne kan stilles på højkant i en række, så et lille skub til den første brik sætter en kædereaktion i gang. I risikosammenhæng tales der om dominoeffekt, når et uheld breder sig og medfører et følgeuheld, så virkningen af det oprindelige uheld bliver værre. Uheld forårsaget af brand, eksplosion, giftige dampe og udslip af miljøfarlige stoffer vil kunne give anledning til en dominoeffekt.
Når et uheld på en risikovirksomhed udløser et følgeuheld på samme virksomhed, er der tale om en intern dominoeffekt - denne situation skal virksomheden beskrive og forholde sig til i sin sikkerhedsdokumentation.
I risikobekendtgørelsen anvendes begrebet dominoeffekt om en situation, hvor et uheld med farlige stoffer breder sig til en anden risikovirksomhed og forårsager et uheld, som forstærker virkningerne af det oprindelige uheld (ekstern dominoeffekt).
På en underliggende fane Dominoeffekt kan der registreres andre risikovirksomheder, der kan forværre følgerne af større uheld på den aktuelle risikovirksomhed. Der kan kun vælges mellem aktive risikovirksomheder. Når en anden risikovirksomhed tilknyttes på den aktuelle risikovirksomhed, så oprettes ikke automatisk en modpart på den anden virksomhed - den skal eventuelt oprettes manuelt, idet det ikke er entydigt, at begge virksomheder er i indbydes dominoeffekt.
Felt
|
Beskrivelse
|
---|---|
Lok.id |
Valg af virksomhed med en aktiv risikoaktivitet |
Risikovirksomhed |
Navnet på risikovirksomhed |
Info udvekslet |
Dato for hvornår information er udvekslet mellem dominovirksomheder - er datofeltet tomt betyder det, at der endnu ikke er udvekslet infomation. Er virksomheden i dominoeffekt med flere risikovirksomheder angives de alle på fanen. Det er miljømyndighedens opgave at sørge for, at information udveksles mellem dominorisikovirksomheder jf. risikobekendtgørelsen. |
Samordnet |
Dato for at myndighederne samordnet de eksterne beredsskabsplaner - er feltet tomt, er dette endnu ikke sket. Er virksomheden i dominoeffekt med flere risikovirksomheder angives for alle |
Bemærkning |
Bemærkning til hver enkelt dominoeffekt |
Aktive risikovirksomheder
På første fane kan det umiddelbart ses, om der findes en aktiv risikoaktivitet på den aktuelle virksomhed. I tjekboksfeltet Risikoaktivitet markeres, om risikoaktiviteten er aktiv pr. dags dato - på basis af et tjek af indholdet i felterne Klass.dato og Ophørt dato på fanen Risikooplysninger sammenholdt med dags dato.
Efter registrering på fanen Risikooplysninger samt genlæsning af virksomhedens oplysninger fra databasen (med F5 funktionstasten på tastaturet) vil der automatisk blive markeret i tjekboksfeltet Risikoaktivitet på fanen Virksomhed.
Alle aktive risikoaktiviteter kan nemt fremsøges via tjekboksfeltet Risikoaktivitet på første fane - det gøres på følgende måde:
- Gå i søgetilstand ved at klikke på Søg knappen til højre i modulvinduet.
- Som udgangspunkt er ledeteksten til feltet Risikoaktivitet gråtonet, hvilket betyder at det ikke indgår i søgekriteriet.
- Klikker man én gang i feltet, ændres ledeteksten til sort, og det vil nu indgå i søgekriteriet.
- Klik herefter på Hent knappen, og resultatet af søgningen vil fremgå af listen over virksomheder øverst i modulvinduet.
- Denne liste kan gemmes i Excel ved klikke på printer-ikonet
og kopiere indholdet til Excel via højrekliksmenuen.
Inspektioner af risikovirksomheder
Miljømyndigheden, Arbejdstilsynet og kommunalbestyrelsen samarbejder om at planlægge og gennemføre et systematisk inspektionsprogram eller andre kontrolforanstaltninger, der er passende i forhold til den enkelte virksomhed. På nuværende tidspunkt skal inspektionsprogrammet mindst omfatte en årlig inspektion på kolonne 3-virksomheder og en inspektion hvert fjerde år (og i særlige tilfælde oftere) på kolonne 2-virksomheder, jf. bekendtgørelsen.
Alle inspektioner (både planlagte og udførte) kan registreres i fanen Tilsynsoplysninger | Tilsyn. Som udgangspunkt skal oprettes en særskilt tilsynstype Risikoinspektion i stamdata med tilhørende systemtype og markering af, at disse risikoinspektioner ikke skal tælles med i den årlige tilsynsberetning.
Ellers registreres inspektioner helt på linje med alle andre tilsyn i GeoEnviron. Alle de tilstedeværende på inspektionen kan registreres via knappen Opret deltagere på fanen Tilsyn - dette gælder både andre myndigheder samt deltagere fra virksomheden. I feltet kan der registreres op til 1000 tegn.
Planlægning af periodiske inspektioner
Man kan med fordel benytte knappen Periodiske tilsyn på fanen Tilsyn. Via denne knap er det muligt at oprette en række planlagte inspektioner med et givet interval i hele antal måneder mellem inspektionerne. Tilsynsperioden definerer hvornår på året, inspektionen er planlagt til at skulle udføres.
På linje med andre tilsyn kan den tilhørende fane Tilsynskommentarer anvendes (også sammen med Mobilt Tilsyn). Det er muligt at oprette særlige kontrolprogrammer til brug for henholdvis kolonne 2- og kolonne 3-virksomheder.
Håndhævelser vedrørende risikoaktiviteter
Alle håndhævelser givet i forbindelse med risikovirksomheder registreres på vanlig vis i fanen Tilsynsoplysninger | Håndhævelse, og disse håndhævelser adskilles via en markering i et tjekboksfelt i kodelisten til håndhævelsestyper, der definerer, om håndhævelsen er i relation til en risikoaktivitet. Alle disse håndhævelser tæller ikke med i den årlige tilsynsindberetning.
I fanen Håndhævelsestyper i menupunktet Stamdata | Fælles stamdata | Tilsyn kan oprettes forskellige håndhævelsestyper i relation til risikoaktiviteter - disse markeres bare i tjekboksfeltet Risikoaktivitet. Det kan være hensigtsmæssigt også at give et navn, som fortæller, at der er tale om en håndhævelsestype i relation til risikoaktiviteter.
I rapporten Tilsyn og Sager/Håndhævelsesoversigt kan alle håndhævelser i relation til risikoaktiviteter trækkes ud for sig - sæt feltet Risikoaktivitet = Ja for en given periode øverst i rapporten.
Rapport med aktive risikovirksomheder
Alle aktive risikovirksomheder kan samlet fremsøges i en rapport under menupunktet Rapporter/Virksomhed/Risikovirksomheder. Der skal være en aktiv risikoaktivitet på virksomheden før end den kan hentes i rapporten. Dags dato sammenholdes med dato for risikoklassificering og eventuel ophørt dato på fanen Virksomhedsoplysninger/Risikooplysninger.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.