Inden BBR Miljø Import integrationen kan anvendes, skal modulet åbnes med kode, som udleveres af Geokon ved køb af integrationen.
Herefter foretages installation, opsætningen og konvertering af eksisterende data i samarbejde med en Geokon konsulent. Selve konverteringen omfatter overførsel af eksisterende ejendomsnumre til den nye BBR fane samt den efterfølgende mapning af dette til data i BBR.
En ejendom kan bestå af en eller flere grunde, og en grund kan bestå af en eller flere matrikler. Der kan på grundens matrikel/matrikler oprettes flere bygninger og tanke. Oplysninger om alle ejendommens matrikler, bygninger og tanke overføres fra BBR.
Følgende data hentes og vises fra BBR:
- Ejendomsnummer
- Matrikler
- Bygninger
- Tekniske installationer (olietanke)
Der hentes kun tekniske anlæg med klassifikation 1110 Tank (Produkt på væskeform), samt kun anlæg, der registreret på matrikelniveau.
- Jordvarmeanlæg
- Vand og afløb
Følgende data hentes og vises fra Cognito/LOIS databasen:
- Ejere
Følgende data kan hentes og vises via LIFA service*:
- Ejere
- Beboer- og firmaoplysninger om lejere
*OBS: Denne service er betinget af, at kunden har en abonnementsaftale med LIFA A/S.
Tilknyt en ejendom (BBR grund) til en lokalitet
Når der skal indsættes tilknyttes en ny BBR-grund (ejendom) til en konkrete lokalitet anvendes søgefelterne:
- Ejendomsnummer, eller
- Vejkode
- Husnr
Herefter klikkes der på knappen Søg i BBR.
På nedenstående skærmbillede findes også en springknap til BBR- som udgangspunkt er den gråtonet, når der endnu ikke er tilknyttet en BBR-grund (ejendom) til den aktuelle lokalitet.
Søgefelter | |
---|---|
Ejendomsnummer | Hvis der udfyldes ejendomsnummer, vil dette have præference (det vil sige at vejkode og/eller husnummer ikke medtages i søgekriterier) |
Vejkode |
Vejkode kan angives på en af følgende måder:
|
Husnr |
Husnr kan angives på en af følgende måder:
|
Efter klik på knappen Søg i BBR fremkommer nedenstående liste med resultatet fra søgning.
Hvis søgningen kun finder én ejendom, så sættes denne ind automatisk på BBR fanen uden visning af nedenstående skræmbillede.
Udvalgte BBR data bliver nu præsenteret i de respektive faner, og knappen BBR er blevet grøn, hvilket betyder, at den kan anvendes som springknap til at slå grunden (ejendommen) op i BBR Kommune.
Fra BBR hentes udover Ejendomsnr også følgende oplysninger:
- Matrikler tilknyttet grunden
- Bygninger tilknyttet grunden
- Tekniske installationer (kun olietanke) tilknyttet grunden*
- Jordvarmeanlæg tilknyttet grunden
- Vand og afløbsoplysninger registreret på grunden
*OBS: Tekniske installationer tilknyttet bygningen og historiske tanke hentes ikke.
Ejendommens ejere hentes fra kommunens lokale Cognito/LOIS database ud fra ejendomsnummer.
Ejendommens ejere og lejere kan hentes via en LIFA service i stedet for views. Denne service er betinget af, at kunden har en abonnementsaftale med LIFA A/S.
Genindlæsning af BBR-data for ejendomme
Man kan via systemopsætningen i GeoEnviron aktivere automatisk synkronisering af BBR-data ved valg af lokalitet. Funktionaliteten slås til ved at angive "ja" i fælles opsætning under punktet BBR integration/Aktivering af AUTO HENT FRA BBR.
Oftere synkronisering af BBR-data kan udføres manuelt via knappen Hent fra BBR.
Tooltip på knappen viser, hvornår der sidst er sket indlæsning af BBR-data for ejendommen.
Fjern tilknytning til en ejendom på BBR fanen
Det er muligt at frakoble en ejendom på BBR fanen via knappen Fjern tilknytning - for eksempel hvis en lokalitet lukker.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.