Viser data om bekæmpelse af rotter i et år, som skal indberettes til NST
Rapporten viser data til indberetning til Naturstyrelsen om bekæmpelse af rotter i kommunen i et år.
I det følgende gennemgås de emner, som indberetningen vedrører.
Oplysninger i parentes refererer til punkter i indberetningsskema til Naturstyrelsen.
Antal anmeldelser i alt (NST: punkt 1) - her optælles antal anmeldelser i året, der er registreret i fanen Anmeldelse. Dvs. kun de anmeldelser som kommunen har modtaget direkte f.eks. via telefon eller mail. Kun anmeldelser af en type med markering i feltet Indberettes på stamdata fanen Typer opgøres i rapporten for indberetning.
Antal ejendomme i landzone, totalt (NST: punkt 2) - her optælles antal ejendomme i landzone fordelt på parcelhuse, landbrug, virksomheder og andet. Feltet i alt beregnes. Data hentes via felterne 'BBR benyttelse' og 'BBR zone' på fanen Adresseoplysninger. Indberetningskategorien defineres på stamdata fanen 'BBR benyttelse'. Ejendomme i landzone skal være registreret på fanen Adresseopl. med en BBR-zonekode, der er angivet som Landzone i feltet Zone på stamdata fanen 'BBR zone'.
Har kommunen fået dispensationer for de halvårlige eftersyn? (NST: punkt 3) - her oplyses om kommunen af Naturstyrelsen har fået dispensation for eftersyn for rotter. Hvis ja, så angives antallet af parcelhuse m.v. med dispensation. Data hentes via felterne 'BBR benyttelse' og Dispensation på fanen Adresseoplysninger.
Antal besøgte ejendomme i landzone i foråret/efteråret (NST: punkt 4 og 5) - denne opgørelse er opdelt på forår (01.01 - 30.06) og efterår (01.07 - 31.12). I de to perioder optælles antallet af ejendomme i landzone, der har haft kampagnebesøg, samt hvorvidt ejendommene havde rotter eller ej, eller om der var ingen hjemme. Opgørelsen er fordelt på parcelhuse, landbrug, virksomheder og andet. Feltet i alt beregnes. Ejendomme i landzone skal være registreret på fanen Adresseopl. med en BBR-zonekode, der er angivet som Landzone i feltet Zone på stamdata fanen 'BBR zone'.
Rottebekæmpelse (NST: del af punkt 6) - her oplistes firmaer der har foretaget rottebekæmpelse, og firmaer der har leveret bekæmpelsesmidler i kommunen i året. Data hentes i stamdata fanen Bekæmpelsesfirma, hvor der angives firmanavn, dato fra og til, dvs. hvornår de har været aktive i kommunen, samt om de er leverandør eller bekæmpelsesfirma.
Håndhævelser (NST: del af punkt 6) - her optælles antal håndhævelser fordelt på håndhævelsestyper. Data hentes i fanen Håndhævelse, hvor håndhævelsesdatoen skal være i året. Kun håndhævelser af en type med markering i feltet Indberettes på stamdata fanen Typer opgøres i rapporten for indberetning.
Anvendte bekæmpelsesmidler (NST: punkt 7) - her oplistes de bekæmpelsesmidler, giftformer og mængder i kilogram, der er anvendt i året. En bekæmpelse tælles med, når det tilhørende besøg er udført i året. Data hentes i fanerne Bekæmpelse og Besøg. Kun besøg af en type med markering i feltet Indberettes på stamdata fanen Typer opgøres i rapporten for indberetning. Kun giftformer af en type med markering i feltet Indberettes på stamdata fanen Gifttyper opgøres i rapporten for indberetning. Giftformens indberetningskategori defineres på stamdata fanen Giftform.
Sikringsordninger (NST: del af punkt 6) - her oplyses om kommunen har fået indberetninger om indgåede sikringsordninger i året. Hvis ja, så angives hvor mange. Data optælles fra fanen Sikringsaftale. Der optælles både antal aktive sikringsaftaler, og hvor mange heraf der er indgået i det angivne år (hvor sikringsaftalens fra dato er i det fremsøgte år i rapporten Indberetning).
Antal anmeldelser ved sikringsordninger – her optælles antal anmeldelser i året på adresser med gældende sikringsaftale i året.
Anvendte bekæmpelsesmidler ved sikringsordninger (NST: punkt 11) – oplister bekæmpelsesmidler, giftformer og mængder i kilogram, der er anvendt af bekæmpelsesfirmaer i året. Anvendte bekæmpelsesmidler registreres på firma pr. år på stamdata fanen Bekæmpelsesfirma ud fra indberetninger fra firmaerne. Kun giftformer af en type med markering i feltet Indberettes på stamdata fanen Gifttyper opgøres i rapporten. Giftformens indberetningskategori defineres på stamdata fanen Giftform.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.