De administrative enheder er 4 definerbare kodefelter, der findes i næsten alle GeoEnviron modulerne - de kan defineres efter konkrete behov og ønsker - og for hvert modul særskilt.
De administrative enheder er placeret i højre side af modulets hoveddatavindue.
De 4 kodefelter kan enten defineres med de samme feltnavne og kodelister i alle moduler (hvilket er standard-opsætningen), eller felterne (eller blot nogle af dem) kan defineres forskelligt i hvert modul.
Opsætning
De administrative enheder foretages i stamdata under menupunktet Stamdata/Fælles stamdata/Diverse og i fanen Adm.enheder.
På underfanen Alternative enheder angives først et labelsæt for de moduler, hvori der ønskes en alternativ definition for et eller flere af felterne. Dette gøres på følgende måde:
- Indsæt en ny post
- Vælg et labelsæt via dropdownlisten
- Vælg modul i dropdownlisten
- Gem oplysninger - og husk at det valgte labelsæt skal være entydigt, og det samme modul må kun vælges én gang.
Det valgte labelsæt tildeler et bestemt nummerinterval (f.eks. 6-10 eller 11-15).
På underfanen Navn adm.enheder sættes nu labelsættets nummerinterval som koder, når de nye navne for felterne skal angives.
Hvis labelsættet er 6-10, benyttes 6 som kode for det første felt, 7 som kode for det andet felt, osv. - det 5. felt, altså her kode 10, benyttes dog p.t. ikke. Men ellers gælder det, at når numre i et labelsæt ikke defineres som en kode, så vil kodefeltets grunddefinition stadig være gældende.
De enkelte kodedefinitioner på fanen foretages på sædvanlig vis ved at indsætte en ny post, udfylde den og gemme.
Til sidst tilføjes der nye koder til brug i de nydefinerede kodefelter i de alternativt definerede moduler.
Dette gøres på de 4 sidste underfaner, som bærer navnene fra grunddefinitionen af de 4 administrative enheder, og det udføres efter de normale regler for redigering af stamdata - det vil sige at alle koder skal være entydige, og anvendte koder ikke kan slettes.
Men det centrale er her, at for hver ny kode der tilføjes i disse kodelister, skal det angives i hvilket modul koden skal benyttes. Alle koder som benyttes i grunddefinitionen af felterne har her modulangivelsen Øvrige.
Husk at GeoEnviron skal genstartes, før de nye ændringer har effekt.
I behøver ikke at ændre i opsætningen, hvis I ønsker at benytte standard-opsætningen med fælles feltnavne og kodelister for de administrative enheder i alle moduler.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.