Efter 1. juli 2019 skal privat bekæmpelse (bilag 6) indberettes direkte i Miljøportalen.
Håndtering af sikringsfirmaer (spor af rotter)
For at synliggøre hvilke besøg der er relateret til et privat sikringsfirma anbefales det at oprette en specifik type af besøg til dette under stamdata. Dette gøres som beskrevet nedenfor.
- Log ind som systembruger og gå ind under Typer
- Indsæt en ny række, tilføj en unik kode og giv den navnet Håndteret af sikringsfirma og tildel den systemtypen Besøg. Tryk herefter Gem knappen
Nedenstående punkter beskriver hvordan en rotteanmeldelse på en ejendom med privat sikringsordning bør håndteres:
- Når der kommer en indberetning om "spor af rotter" fra et privat sikringsfirma (henvendelsen kan i princippet også komme fra en borger ved en fejl), sikrer sagsbehandleren at informationen om den private sikringsordning er korrekt under fanen "Sikring" og at ordningen er aktiv (det vil sige at anmeldelsen ligger inden for datointervallet).
- Herefter opretter sagsbehandleren en anmeldelse og et besøg af typen Håndteret af sikringsfirma i GeoEnviron. På besøget registreres rottetilhold (for at sikre at ejendommen, hvis den ligger i landzonen, bliver rød). Besøget registreres som Udført.
- Sagsbehandleren afslutter anmeldelsen og trykker Gem knappen. Hermed overføres registreringen af rotter til Rottehullet hos Danmarks Miljøportal.
- Når kommunen har behov for at lave en oversigt over hvor mange anmeldelser den kommunale bekæmper har håndteret (evt. til brug for fakturering), åbnes rapporten Rottestatistik under menupunktet Rapporter/Rotter/Statistik. Her vælges at se bort fra anmeldelser hvor der er en aktiv privat sikringsordning (for at sikre at kommunen ikke skal betale for bekæmpelse på ejendomme der er håndteret af et privat sikringsfirma).
GeoEnviron understøtter i dag ikke overførsel af sikringsordninger til Rottehullet.
Bekæmpelsesfirmaerne kan indberette sikringsordninger via Rottehullet, se evt. følgende vejledning fra Miljøportalen:
Rotter: Opret sikringsordninger i Bekæmpersitet
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.