Når man bevæger sig rundt i GeoEnviron modulerne, findes der en række knapper med forskellige funktioner. Til hver af disse knapper er tilføjet en tooltip, som vises en kort forklarende tekst, når musen holdes henover knappen.
Nedenfor findes en liste med de forskellige knapper.
Knap
|
Beskrivelse
|
---|---|
|
Informations-knapper findes i tilknytning til alle registrerede poster i GeoEnviron - brug disse knapper til at se hvornår og af hvem, posten er oprettet og sidst rettet. Ved klik på i-knappen fremkommer nedenstående skærmbillede.
|
![]() |
Datavisnings-knapper bruges til at gå til det modul, hvor data er registreret. Aktivering af knappen bevirker, at det pågældende modul åbnes (hvis det ikke er åbent i forvejen), og at den refererede (hoved-)post vises i modulet. |
![]() |
Spring-knapper bruges til at springe til den fane, hvor data er registreret eller, hvor yderligere data kan registreres. Denne type knap vises ofte ved siden af et autofelt, der viser data fra en anden fane. |
![]() |
Graf-knapper bruges til at åbne et grafvindue, hvor de registrerede data vil blive vist for dig i grafisk form. I nogle af disse vinduer er der også mulighed for at konkretisere, hvilke data du vil have vist. Denne type knapper finder du i særlig grad ved vandindvindings- og analysedata. |
![]() |
Opret- / Kopier-knapper opretter poster på basis af kopierede data - men hvilke data der kopieres, og hvor der oprettes (en eller flere) poster, afhænger af sammenhængen, knappen indgår i. |
![]() |
Note-knapper (med +) viser, når en note er registreret i tilknytning til en post. Ved klik på den vises noteteksten i et selvstændigt notevindue. Når musen holdes hen over knappen, vises visse steder de første 55 tegn fra notevinduet. Det gælder for eksempel på standardfanen Tilsyn. Overstiger teksten 55 tegn, vises kun en '....' tekst. |
![]() |
Note-knapper (uden +) betyder, at der ingen note er tilknyttet en post. Ved klik på knappen kan en note tilføjes i det selvstændige notevindue, men inden da skal en nytilføjet post gemmes i databasen ved et klik på Gem-knappen - ellers reagerer knappen ikke på dit klik. |
![]() |
Plus- / Ekspandér-knapper vil udvide visningen af data. Når knappen aktiveres, vil der enten vises alle data i de viste kolonner, eller visningen vil blive udvidet til også at vise andre kolonner/felter end normal-visningen. Knappen ses typisk i datavinduer, hvor hver post kun vises med en række. |
![]() |
Minus-knapper bruges til at gå tilbage til normal visning i datavinduer og listbokse, hvor en Plus- / Ekspandér-knap tidligere er blevet aktiveret. |
![]() |
Internet-knapper i tilknytning til et indtastningsfelt kalder en bestemt side på Internet - enten en side, der er relevant i forbindelse med udfyldelsen af feltet, eller en side, der slår op på data i feltet, f.eks. en internetadresse registreret i indtastningsfeltet eller lignende. |
![]() |
E-mail-knapper finder du til højre for felter, hvor der kan være registreret en e-mail adresse. Når Microsoft Outlook anvendes som e-mail program, vil aktivering af denne knap åbne dette programs vindue for indtastning af en ny e-mail besked, og samtidig vil e-mail adressen fra det aktuelle GeoEnviron felt blive indsat som modtager adresse øverst i e-mail vinduet. |
![]() |
Rapportudskrivnings-knapper åbner et separat vindue, hvori der vises en standardrapport, som der er mulighed for at udskrive på printer. |
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.