Virksomheder og landbrug
Virksomheder og landbrug der er overført til DMA fra GeoEnviron kan slettes i DMA, hvis man har rettighed til dette. Rettigheden er, at man skal være S adm. i fanen Sagsbehandlere under menupunktet Stamdata/Fælles stamdata/Diverse/Typer & koder.
For at slette en virksomhed eller et landbrug skal du fremsøge lokaliteten og højreklikke et sted på den lyseblå baggrund på fanen Virksomhedsoplysninger eller Landbrugsoplysninger. I menuen kan du vælge Slet i DMA, hvis du har rettigheder til dette.
Når man fra GeoEnviron sletter lokaliteten i DMA ændres lokalitetens Status default til 9. Udefineret. Denne status kan ændres til noget andet, f.eks. 7. Aktiv (uden tilsynspligt) når DMA-servicen har udført jobbet og opdateret DMA.
Tilsyn og Håndhævelser
Tilsyn og håndhævelser, der er overført til DMA, kan slettes ved at slette deres række i GeoEnviron.
Hvis der er offentliggjort en tilsynsrapport på et tilsyn, kan dette tilsyn ikke slettes - og følgende besked fremkommer i GeoEnviron, hvis man prøver at slette sådan et tilsyn.
Hvis offentliggørelsen af tilsynsrapport var en fejl kan Geokon support på anmodning trække offentliggørelsen tilbage.
Afgørelser og MCP-anlæg
Afgørelser og MCP-anlæg, der er overført til DMA, kan slettes ved at slette deres række i GeoEnviron.
Hvis der er overført vedhæftede dokumenter/filer til en afgørelse eller et MCP-anlæg, vil de også blive slettet, når man sletter afgørelsen eller MCP-anlægget.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.