En af målsætninger er "arbejde som du plejer", hvilket betyder at data overføres løbende til DMA. Dog er der et par specielle forhold ved oprettelse af virksomheder og landbrug, hvor der er en række felter som skal udfyldes FØR virksomheden/landbruget overføres til DMA.
I forbindelse med klargøringen af jeres GeoEnviron til at blive koblet til DMA, bliver jeres data analyseret og automatisk justeret (DMA Ready tjek) - dette gøres for at sikre, at så stort et antal af virksomheder/landbrug, tilsyn og håndhævelser, som muligt automatisk kan blive overført til DMA, når integrationen startes.
DMA stiller en række krav til de data, der skal afleveres og derved skal data i jeres GeoEnviron database også overholde disse krav - se nærmere i det kommende.
Se tidspunkt for seneste overførelse til DMA
Der er indført en DMA-status knap på fanerne Virksomhed og Landbrug.
Tooltip på knappen viser, hvornår data senest er overført til DMA (med status OK). Knappen har grøn baggrund, når den seneste overførsel til DMA er succesfuld.
Klik på knappen for at finde overførte data frem på DMA i din standard-webbrowser.
Orange baggrund angiver, at data er afleveret til DMA, men venter på bekræftelse.
Knappen har rød baggrund, hvis seneste forsøg på overførsel til DMA er fejlet. Der vises også en besked om fejl ved overførelse af data til DMA i hoveddatavinduet.
Autovalidering af data til DMA
Der er indført validering af data, og der gives advisering, hvis data ikke overholder kravene til en indlæsning.
Hvis en lokalitet har status 1, 2 eller 4, tjekkes det, at:
- vejkode og husnr er udfyldt
- hovedaktiviteten er mappet til en aktiv DMA-aktivitet
- indberetningskategorien er mappet til en aktiv DMA-virksomhedstype
Virksomheder og Landbrug
Virksomheder og landbrug kan overføres til DMA portalen både med og uden CVRnr/Pnr - det er dog et krav, at felterne Vejkode, Husnr og eventuelt Husbogstav er udfyldt i toppen af skærmbilledet.
Hvis disse oplysninger ikke er udfyldt (og lokaliteten er DMA relevant via statuskode = 1, 2 eller 4), så vil GeoEnviron slet ikke forsøge at overføre lokaliteten til DMA portalen. Nedenstående meddelelse præsenteres for brugeren, så det er muligt at tilrette data. CVRnr er ikke et krav for at over data til DMA portalen.
Som udgangspunkt vil virksomheder og landbrug bliver overført til DMA portalen, hvis nedenstående er opfyldt.
- Korrekt vejkode, husnr og bogstav i forhold til officielle adresser - DMA tjekker data hos DAWA
- Hovedaktivitet som er mappet til DMA aktivitet
- Indberetningskatagori for hovedaktivitet er mappet til en DMA virksomhedstype
- Korrekt CVRnr og/eller Pnr, hvis dette er registreret.
Hvis der kun findes et CVRnr, så placeres virksomheden/landbruget på de registrerede adresseoplysninger i GeoEnviron.
- Status skal være angivet til enten:
1. Aktiv (tilsynspligt)
2. Lukket (tilsynspligt)
4. Under etablering (til DMA)
Når der registreres et CVRnr og Pnr på enten en virksomhed eller landbrug, fremkommer felte Brug P-nr adr på første fane i virksomheds- eller landbrugsmodulet.
Feltet er præudfyldt med markering på alle eksisterende poster med Pnr. Hvis markeringen fjernes vil DMA stedfæste efter virksomhedens eller landbrugets vejkode og husnr.
Om en virksomhed/landbrug er overført til DMA, kan ses direkte på første fane i virksomheds- eller landbrugsmodulet, idet man kan føre musen henover feltet Status og se en eventuel DMA status samt dato for seneste overførsel. Der er også indført springknap til DMA portalen.
I GeoEnvron Virksomhed/Landbrug er indført et nyt felt Status - dette felt er mappet til et felt i DMA portalen, som dog kun kan indeholde oplysning om, hvorvidt virksomheden/landbruget er aktiv eller inaktiv. Feltet Etableret angiver tidspunktet for, hvornår produktionen startet, og feltet Lukket betyder, hvornår produktionen er stoppet.
Nedenfor ses en oversigt over de forskellige værdier i forhold til DMA portalen.
Status
|
Nyoprettet
virksomhed/landbrug |
Eksisterende virksomhed/landbrug,
som er uploadet til DMA |
Beskrivelse
|
---|---|---|---|
1. Aktiv (tilsynspligt) |
Sendes til DMA som aktiv | Aktiv i DMA | Husk, at det også kræves, at virksomheden/landbruget har en hovedaktivitet, som er mappet til et DMA listepunkt, før den overføres til DMA |
2. Lukket (tilsynspligt) | Sendes til DMA som aktiv | Aktiv i DMA | |
3. Lukket (ingen tilsynspligt) | Sendes ikke til DMA | Inaktiv i DMA | |
4. Under etablering (til DMA) | Sendes til DMA (ikke aktiv) | Inaktiv i DMA | Bemærk at virksomheden ikke er synlig og ikke kan fremsøges i DMA, når den er inaktiv |
5. Under etablering (ikke til DMA) | Sendes ikke til DMA | Inaktiv i DMA | |
6. Aldrig etableret | Sendes ikke til DMA | Inaktiv i DMA | |
7. Aktiv (ingen tilsynspligt) | Sendes ikke til DMA | Inaktiv i DMA | Det kunne f.eks. være § 42 virksomheder, der har fået et påbud eller andre § 42 virksomheder |
9. Udefineret | Sendes ikke til DMA | Inaktiv i DMA | Denne kan anvendes til diverse "fiktive" virksomheder/landbrug, som eventuelt er oprettet i GeoEnviron |
Opdatering af data i DMA
Lokaliteter opdateres i DMA når der rettes i deres data, samt ved ændring af DMA-relaterede stamdata. Som superbruger kan man ændre i diverse DMA-relaterede stamdata. Når dette
gøres, sørger DMA servicen for at gensende data om virksomheder og landbrug, der er berørt af disse ændringer i stamdata, så man ikke skal foretage rettelser på de pågældende virksomheder/landbrug for at få gensendt data til DMA.
DMA servicen "holder øje" med følgende stamdata:
- Hovedaktiviteter (ind_indtypes)
- Kontrol- og tilsynstyper (ind_inspec_types)
- Håndhævelsestyper (ind_enforce_types)
- Miljøforhold (ind_violation)
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.