Ny plan: Via knappen Ny plan kan der ved årets opstart oprettes en plan, som herefter vil omfatte basis tilsyn, prioriterede tilsyn samt tilsyn i forbindelse med to konkrete kampagner.
Følgende oplysninger skal angives ved oprettelse af en ny plan - alle felter med * markering skal udfyldes, inden der kan genereres en ny plan:

Navn er det navn, som man ønsker at kalde planen
Årstal er det år, som planen gælder for
Kampagne 1 oprettes via en konkret type samt eventuelle mål i tal og mål som beskrivelse
Kampagne 2 oprettes på samme måde som kampagne 1
Når alle data er indtastet, kan planen oprettes.
Ved oprettelse af en ny tilsynsplan med GeoEnviron 12.3, vises en liste af nye virksomheder (uden basistilsyn, men aktiv og med en hovedaktivitet 1a, 1b eller 2), der giver mulighed for at vinge de virksomheder af, der skal have basistilsyn inden dannelse af TAP. Når TAP laver beregningen for tilsyn vil TAP som konsekvens justere i antallet af prioriterede tilsyn, så der ikke kommer en overopfyldelse af målsætning (henholdsvis 40 og 25 procent). Nye virksomheder, som ikke har registreret en score, indgår i beregningerne som om at de har score = 1.
Ved oprettelse af en ny plan vil modellen foretage en autoberegning ud fra de registrerede data. Autoberegningen tager udgangspunkt i alle aktive virksomheder/landbrug, som I er tilsynsmyndighed på og har en kategro 1a, 1b eller 2.
Der kan kun arbejdes med én plan pr. år.
Efter oprettelse af en årsplan hentes alle aktive virksomheder/landbrug ind i skærmbillederne fordelt på de forskellige kategorier. Der er endvidere foretaget en autoberegning af henholdsvis basis tilsyn og prioriterede tilsyn, således at årsmålene er opfyldt og en tilsynsfrekvens er fastlagt - dette kan kun ske hvis alle virksomheder/landbrug er blevet risikoscoret.
Alle kampagnetilsyn skal oprettes manuelt ved at sætte markering i de respektive felter dertil i kolonnerne Kampagne 1 og Kampagne 2.
Gem plan: Gem planen før modulet lukkes ned. Husk dog at så snart en plan er gemt, kan modellen ikke længere udføre en autoberegning - god praksis er at de autoberegnede tilsyn gennemgås før der foretages manuelle ændringer. Der vil ofte være brug for at foretage justeringer i virksomhedernes data, fx indsættelse af manglende score. Er dette tilfældet gemmes og slettes planen for at undgå fejl i masseoprettelsen. Når de manglende data er indført laves en ny plan for året.
Slet plan: Så snart en plan er gemt, er det også muligt at slette den, hvis man ønsker at starte forfra - ved at starte forfra aktiverer man autoberegningen på ny.
F5: Ved brug af F5 knappen på tastaturet genlæses data fra GE databasen - ved en plan, som ikke er gemt, udføres der også en autoberegning. Funktionen kan benyttes, hvis man har tilrettet data i GE Virksomhed/Landbrug - dette kunne f.eks. være at foretage en ny risikoscore, ændret tilsynsmyndighed på en virksomhed/landbrug eller lignende.
Selve planlægningen
Som det første startes der med at oprette en ny årsplan via knappen Opret plan - der må kun køres med én plan pr. år. Når planen er oprettet, vil data automatisk indlæses, således at alle aktive virksomheder og landbrug vil præsenteres i fanerne (kun dem I er tilsynsmyndighed på) - derudover bliver der lavet en autoberegning og planlægning af basis og prioriterede tilsyn, hvis alle virksomheder/landbrug er risikoscoret.
Nedenfor ses hvilken funktionalitet, der findes i de forskellige faner.
Funktionalitet i fanen 'Kategori 1a'
Det forventes, at alle kategori 1a virksomheder/landbrug er risikoscoret.
Basis: Markering i kolonnen basis kan ikke fjernes på de autoberegnede tilsyn. Der kan ikke sættes yderligere markeringer i kolonnen
Prioritet: Markering i kolonnen prioritet kan ikke fjernes på de autoberegnede tilsyn. Der kan ikke sættes yderligere markeringer i kolonnen
Kampagne 1 og 2: Markeringer i kolonnerne kan frit sættes, men vil ikke "fortrænge" et basis tilsyn. Markeringer i kolonnerne kan frit sættes, men vil ikke "fortrænge" et prioriterede tilsyn.
Linjen med den pågældende virksomhed/landbrug bliver markeret med orange farve, som tydeliggør
at der bare er planlagt et prioriteret tilsyn og et kampagne tilsyn på virksomheden/landbruget
Hvis der ikke findes et referenceår (tomt i feltet Sidste Basis), kan modellen ikke autoberegne det næste basis tilsyn på den pågældende virksomhed/landbrug. Man skal derfor selv manuelt oprette et basis tilsyn på fanen Tilsyn, hvorefter virksomheden/landbruget både vil blive risikoscoret og få anført et referenceår - herefter vil virksomheden/landbruget indgå i planen for det efterfølgende årstal.
Funktionalitet i fanen 'Kategori 1b'
Det forventes, at alle kategori 1b virksomheder/landbrug er risikoscoret.
Basis: Markering i kolonnen kan ikke fjernes for de autoberegnede tilsyn. Der kan ikke sættes markering i kolonnen Basis, hvis der findes en dato i feltet Sidste basis. Hvis der ikke findes et referenceår (tomt felt i Sidste basis), vil der manuelt kunne sættes en markering i kolonnen Basis - ved dette bliver udfyldes feltet Næste basis med planens årstal og frekvensen sættes til 1 for den pågældende virksomhed/landbrug
Prioritet: Markering i kolonnen kan ikke fjernes på alle autoberegnede tilsyn, idet den er sat automatisk ud fra risikoscoren og tilsynsfrekvensen. Markering i kolonnen kan ikke sættes, hvis der allerede findes en markering i kolonnen Basis. Udover de autoberegnede prioriterede tilsyn kan der manuelt tilføjes ekstra ved at sætte markering i kolonnen Prioriteret - dette medfører, at planens årstal indsættes i kolonnen Næste prioriteret, mens frekvensen sættes til 1 for den pågældende virksomhed/landbrug
Kampagne 1 og 2: Markeringer i kolonnerne kan frit sættes, men vil ikke "fortrænge" et basis tilsyn. Markeringer i kolonnerne kan frit sættes, men vil ikke "fortrænge" et prioriterede tilsyn på den enkelte virksomhed/landbrug. Linjen med den pågældende virksomhed/landbrug bliver markeret med orange farve, som tydeliggør at der både er planlagt et prioriteret tilsyn og et kampagne tilsyn på virksomheden/landbruget.
Funktionalitet i fane Kategori 1a og 1b''
På denne fane findes de samme regler som på de foregående 2 faner - typisk vil fanen kun bruges til at få et samlet overblik over alle kategori 1a og 1b virksomheder/landbrug
Funktionalitet i fane 'Kategori' 2 EFTER alle virksomheder og landbrug er risikoscoret
Modellen kan fastlægge en frekvens automatisk, idet alle virksomheder/landbrug er risikoscoret.
Derfor ved modellen, hvilke virksomheder/landbrug der f.eks skal have en frekvens = 1 på grund af størst risikoscore, frekvens = 2 på grund af næststørst risikoscore osv.
Basis: Markering i kolonnen kan ikke fjernes på de autoberegnede tilsyn. Der kan ikke sættes markering manuelt i kolonnen, hvis der findes en dato i feltet Sidste basis. Hvis der ikke findes et referenceår (tomt felt i Sidste basis), vil der manuelt kunne sættes en markering i kolonnen - dette medfører, at feltet Næste basis sættes til planens årstal, og feltet Frekvens sættes til 1, da virksomheden/landbrug skal besøges det første år.
Prioritetet: Markering i kolonnen kan ikke sættes, hvis der allerede findes en markering i kolonnen Basis. Markering i kolonnen kan ikke fjernes på alle autoberegnede tilsyn, men sættes automatisk ud fra risikoscoren og tilsynsfrekvensen. Udover de autoberegnede prioriterede tilsyn kan der manuelt tilføjes ekstra ved at sætte markering i kolonnen Prioriteret - dette medfører, at planens årstal indsættes i feltet Næste prioriteret, mens feltet Frekvens sættes til 1 for den pågældende virksomhed/landbrug.
Kampagne 1 og 2: Markeringer i kolonnerne kan frit sættes, men vil ikke "fortrænge" et basis tilsyn. Markeringer i kolonnerne kan frit sættes, men vil ikke "fortrænge" allerede markerede prioriterede tilsyn på den enkelte virksomhed/landbrug. Linjen med den pågældende virksomhed/landbrug bliver markeret med orange farve, som tydeliggør at der både er planlagt et prioriteret tilsyn
og et kampagne tilsyn på virksomheden/landbruget.
Funktionalitet i fane 'Ingen kategori'
Denne fane kan kun anvendes til at planlægge tilsyn i forbindelse med kampagne 1 og kampagne 2 - dette gøres ved at sætte flueben i de respektive kolonner
Funktionalitet i fane 'Alle'
Denne fane bruges til at få et samlet overblik over alle virksomheder/landbrug som kan indgå i den aktuelle årsplan - funktionaliteten er den samme som i de øvrige fane - afhængigt af virksomhedens/landbrugets aktuelle kategori. Det vil sige, at på en kategori 1a virksomhed/landbrug i fanen Alle vil der være samme funktionalitet, som på fanen Kategori 1a
Masseoprettelse
Når man er klar med årsplanen, er det tid til at masse oprette alle tilsynene på de valgte virksomheder og landbrug.
Husk, at når dette først er gjort, kan det ikke fortrydes. Selve oprettelsen sker via knappen Masse Opret, hvorefter nedenstående skærmbillede fremkommer.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.