Fastsættelse af tilsynsfrekvens
Kategori 1a
Modellen foreslår for kategori 1a virksomheder/landbrug en tilsynsfrekvens, idet følgende regler skal være opfyldt samtidigt:
- At der skal udføres et basis tilsyn hvert 3. år
- Tilsynsfrekvensen fastsættes ud fra risikoscorens størrelse og i overensstemmelse med risikoscore-intervallerne jf. miljøtilsynsbekendtgørelsen:
- Hvert år, hvis risikoscoren er > 3,6
- Hvert 2. år, hvis risikoscoren er > 2,8 og ≤ 3,6
- Hvert. 3. år, hvis risikoscoren er ≤ 2,8
- Tilsynsfrekvensen kan ikke ændres manuelt af brugerne, da den ikke kan afviges jf. miljøtilsynsbekendtgørelsen
- To fysiske besøg (tilsyn) det samme år på den samme virksomhed/landbrug tæller kun som ét fysisk besøg i relation til årsmålet på de 40 %
- Modellen vil ikke planlægge et prioriteret tilsyn det samme år, som virksomheden/landbruget skal have udført et basis tilsyn
-
Hvis der planlægges et kampagne tilsyn på en kategori 1a virksomhed/landbrug, hvor der også er planlagt et prioriteret tilsyn i den pågældende årsplan, vil dette kampagne tilsyn ikke automatisk "fortrænge" det prioriterede tilsyn.
Vurderingen om kampagne tilsynet kan "fortrænge" det prioriterede tilsyn, vil afhænge af miljøforholdet for henholdvis kampagnen og det miljøforhold, som ligger til grund for risikoscoren og dermed det prioriterede tilsyn. Denne vurdering skal foretages af den enkelte sagsbehandler på hver virksomhed/landbrug i forbindelse med detailplanlægningen af tilsynsåret efter masse oprettelsen
Kategori 1b
Modellen foreslår for kategori 1b virksomheder/landbrug en tilsynsfrekvens, idet følgende regler skal være opfyldt samtidig:
- At skal udføres et basis tilsyn hvert 3. år
- Tilsynsfrekvensen fastsættes, således at 40 % af alle kategori 1a og 1b virksomheder/landbrug skal have et fysisk besøg (tilsyn) hvert år.
Modellen finder risikoscore-intervallet for de kategori 1b virksomheder/landbrug, der kan "fyldes op" med for at nå årsmålet på 40 %. Modellen tildeler tilsynsfrekvensen på følgende måde:
- Hvert år til virksomheder/landbrug med de største risikoscore
- Hvert 2. år til virksomheder/landbrug med de mellemste risikoscore
- Hvert 3. år til virksomheder/landbrug med de mindste risikoscore
- To fysiske besøg (tilsyn) det samme år på den samme virksomhed/landbrug tæller kun som ét fysisk besøg i relation til årsmålet på de 40 %
- Modellen vil ikke planlægge et prioriteret tilsyn det samme år, som virksomheden/landbruget skal have udført et basis tilsyn.
- Hvis der planlægges et kampagne tilsyn på en kategori 1b virksomhed/landbrug, hvor der også er planlagt et prioriteret tilsyn i den pågældende årsplan, vil dette kampagne tilsyn ikke automatisk "fortrænge" det prioriterede tilsyn.
Vurderingen om kampagne tilsynet kan "fortrænge" det prioriteret tilsyn, vil afhænge af miljøforholdet for henholdvis kampagnen og det miljøforhold, som ligger til grund for risikoscoren og dermed det prioriterede tilsyn. Denne vurdering skal foretages af den enkelte sagsbehandler på hver virksomhed i forbindelse med detailplanlægningen af tilsynsåret efter masse oprettelsen.
Kategori 2
Alle kategori 2 virksomheder/landbrug skal senest have beregnet en risikoscore den 01.11.2015, hvorfor modellen ikke har mulighed for automatisk at fastlægge en tilsynsfrekvens - derfor skal brugeren fastlægge en tilsynsfrekvens manuelt for år 2014 og 2015 for alle kategori 2 virksomheder/landbrug.
Når samtlige kategori 2 virksomheder/landbrug er blevet risikoscoret, så vil modellen fastlægge en tilsynsfrekvens, idet følgende regler skal være opfyldt samtidigt:
- At der skal udføres et basis tilsyn hvert 6. år
- Tilsynsfrekvensen fastsættes, således at 25 % af alle kategori 2 virksomheder/landbrug skal have et fysisk besøg (tilsyn) hvert år. Modellen finder risikoscore-intervallet for de kategori 2 virksomheder/landbrug, der kan "fyldes op" med for at nå årsmålet med på 25 %. Modellen tildeler tilsynsfrekvensen på følgende måde:
- Hvert år til virksomheder/landbrug med de største risikoscorer
- Hvert 2. år til virksomheder/landbrug med en mindre risikoscore
- Hvert 3. år, hvert 4. og hvert 5. år til virksomheder/landbrug efter faldende risikoscore
- Hvert 6. år til virksomheder/landbrug med de mindste risikoscorer
- To fysiske besøg (tilsyn) det samme år på den samme virksomhed eller landbrug tæller kun som ét fysisk besøg i relation til årsmålet på de 25 %.
- Modellen vil ikke planlægge et prioriteret tilsyn det samme år, som virksomheden/landbruget skal have udført et basis tilsyn.
- Hvis der planlægges et kampagne tilsyn på en kategori 2 virksomhed/landbrug, hvor der også er planlagt et prioriteret tilsyn i den pågældende årsplan, vil dette kampagne tilsyn ikke automatisk "fortrænge" det prioriterede tilsyn.
Vurderingen om kampagne tilsynet kan "fortrænge" det prioriteret tilsyn, vil afhænge af miljøforholdet for henholdvis kampagnen og det miljøforhold, som ligger til grund for risikoscoren og dermed det prioriterede tilsyn. Denne vurdering skal foretages af den enkelte sagsbehandler på hver virksomhed i forbindelse med detailplanlægningen af tilsynsåret efter masse oprettelsen
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.